Skjaldedigtning

En særlig undergruppe af islændingesagaerne har en skjald som hovedperson. Skjaldene er dameglade og har som hovedregel et problematisk sind. I det hele taget udgør kvad og enkeltstående strofer (såkaldte løsvers) en vigtig del af flere islændingesagaer. Der er i sagaerne både prestige og penge knyttet til skjaldekunsten. Et flot og kunstfærdigt kvad kan udløse store værdier hos konger og stormænd i form af gaver, fx et skib eller en tyk armring af guld. Den fornemste form for skjaldekvad er en drape, et kvad, der digtes til nogens ære, og som ofte indeholder omkvæd. Der indgår især mange løsvers i islændingesagaerne. Det er en slags replikker på skjaldevers, som heltene spontant slynger frem. Løsversene er enklere end kvadene, og der er ikke knyttet den samme prestige til dem.

Der er så stor forskel på det norrøne prosasprog og det poetiske sprog, at man udgiver specifikke ordbøger inden for hvert område. Skjaldene bruger særlige ord og navne, som ikke findes i prosasproget. Et konstituerende træk ved skjaldekvadene er de poetiske omskrivninger, såkaldte kenninger, som består af mindst to led og højst af syv. Eksempler på simplere kenninger kan være ’kampens ski’ (spyd), ’gulds bryder’ (mand), ’havets hest’ (skib) og ’flodens ild’ (guld). En kenning på tre led kan være ’havets hests bøg’ (mand). ’Flodens ilds gulds bryder’ er således en mand, og ’havets hests bøgs kamps ski’ er en kenning for en mands spyd. Skjaldene danner særligt kenninger for kriger, kvinde, guld, skib, kamp, sværd, skjold og ravn. Kenningerne er tit baseret på sagn og myter og anvender navne på guder, sagnhelte og valkyrier. ‘Hilds storm’ er fx en kenning for kamp, da Hild er navnet på en valkyrie.

De fleste skjaldekvad er ’drotkvædede’ (isl. dróttkvætt) – de er med andre ord kvædet på en måde, som er passende for en fyrste. Både i syntaks og ordforråd ligger skjaldekvadene langt fra det almindelige prosasprog. Skjaldekvadenes syntaks er fuldstændigt splintret, hvilket er muligt, fordi norrønt er et bøjningssprog. En skjaldestrofe skal derfor – i den islandske original – løses som et puslespil.

En drotkvædet strofe består af to halvstrofer på 4 linjer, i alt 8 linjer. Hver linje har 6 stavelser: 3 med tryk og 2 med rim. Der er både tale om allitteration og indrim (ikke enderim). Vokaler allittererer med vokaler. Ulige linjer har to rimstave. I hver linje er første stavelse trykstærk, og linjerne har kvindelig udgang (dvs. næstsidste stavelse er altid trykstærk). Kun den midterste trykstavelses plads kan varieres. Alle disse krav, som drotkvædede strofer skal opfylde på originalsproget, kan ikke på nogen tilfredsstillende måde overføres til dansk i en oversættelse.

Eksempel på en drotkvædet strofe:

Jeg kasted’ den hundske
havildens bortkaster
rasende til jorden.
Høvl gav jeg hunden.
Løk-stormens ski-kaster
vil herefter aldrig
mere folk forblinde.
Jeg farved’ kampflammen.
(Halfreds saga, vers 17, oversættelse ved Rolf Stavnem)

På islandsk:
Ek brá elda støkkvi
ölnaskeiðs af reiði,
lagðak hendr at hundi,
hundgeðjuðum undir;
stendr eigi sá sendir
síðan Hlakkar skíða,
bál rauðk Yggjar éla
éls við þjóð á vélum.

I den samme strofe nedenfor er prosaordfølgen angivet med numre. Indrim og allitteration er fremhævet:

Ek (1) brá (2) elda (8) støkkvi (6)
ölnaskeiðs (7) af (3) reiði (4),
lagðak (10) hendr (11) at (12) hundi (13),
hundgeðjuðum (5) undir (9);
stendr (6) eigi (7) sá (1) sendir (2)
síðan (8) Hlakkar (3) skíða (5),
bál (14) rauðk (13) Yggjar (15) éla (16)
éls (4) við (11) þjóð (12) á (9) vélum (10).

Prosaordfølge

1. halvstrofe: Ek brá af reiði hundgeðjuðum støkkvi ölnaskeiðs elda undir lagðak hendr at hundi.
2. halvstrofe: sá sendir Hlakkar éls skíða stendr eigi síðan á vélum við þjóð rauðk bál Yggjar éla.

Skrevet af Annette Lassen