Njals saga, kap. 19. Kálfalækur-bogen. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Reykjavík, AM 133 fol., 14r. Foto: Handrit.org.

Digtet

Digtet er et koncentreret, sprogligt udtryk, der bryder med hverdagssprogets prosa og skaber et særligt poetisk sprog. Det gengiver en stemning, en følelse, en vision eller en tanke, der er tæt knyttet til digtets ’jeg’. Digtets 'stemme' er subjektiv. Herfra skabes digtets særlige sproglige univers af nydannende billeder.

Litterære genrer

En genre er en gruppering af tekster, der har en række fællestræk af udtryksmæssig (sprog), formmæssig (fortælling) og kommunikationsmæssig (relation til læseren) art. Især inden for litterære teksttyper anvendes betegnelsen ’genre’.
Genren er en dynamisk ramme for forfatterens kunstneriske udfoldelse og læserens tilegnelse af teksten.
De litterære hovedgenrer er epik, lyrik og dramatik. Herudover betragtes essayet også som en litterær genre, da det ofte har en kunstnerisk udformning. 

Formmæssigt er digtet bestemt af metrik og rytme. Fra den faste metrik som i salmen til den frie, flydende metrik, hvor associationer, omskrivelser og de enkelte ords samklang danner digtets sammenhæng. Sagalitteraturens kvad er eksempel på det sidste.

Eksempel

Harald Voetmanns Nyfældet dødning er et digt, der i en associativ strøm gengiver oplevelsen af legemets forfald og dødens nærhed. Den rationelle tanke herom er afløst af impulser, erindringsbilleder og omskrivninger.

Greb om digte

Digtlæsning kræver ro og langsommelighed. Ofte forstærkes oplevelsen ved, at man læser digtet højt, så ordenes rytme og klang fremkommer tydeligere. Analysen af digtet skal i høj grad inddrage oplevelsen, da ikke alle elementer i digtet kan forklares i et rationelt, analytisk sprog.

I analysen af et digt vil det være oplagt at være fokuseret på følgende:

  • Den sproglige form: er digtet koncentreret i et punktsprog som i et sagakvad, eller er der tale om frie associative forløb som i fx Inger Bråtveits digt Vardlokur?
  • Billedskabende elementer: et digt rummer mange troper, dvs. billedskabende omskrivninger af emnerne. Troperne er ofte det konkrete digts egentlige meddelelse.
  • Digtets udsigelse: Digterjegets blik indad og udad. Hvordan gengives mødet mellem den indre og den ydre verden?
  • Digtets grafiske opsætning: På hvilken måde understøtter den grafiske opstilling digtets indhold? Et eksempel kan være Bråtveits Vardlokur, hvor den associative tanke springer mellem koncentration og adspredelse.

​​​​Digte på sagatid.dk

aaju: I Thjodhildes øjne
Inger Bråtveit: Vardlokur
Hallgrimur Helgason: Kapitel 66
Gerdur Kristný: Hjorts død, Tre sagadigte
Sørine Steenholdt: Boomerang
Harald Voetmann: Nyfældet dødning

Skrevet af Henrik Poulsen