Egils brevkasse

Til Egil Skalle-Grimssøn,
Efter et boldspil ved Hvidåvoldene blev jeg slået af Bjørn Digre med et boldtræ. Dette slog en revne i min ære, og jeg tog derved hævn med min fosterbroders skægøkse og huggede den ned i hans hjerne. Jeg ønskede dernæst at kvæde et vers, men gik i baglås. Hvordan formår jeg at remse kvad?
Fra Grim Sværtingssøn


Til Grim Sværtingssøn, 
Tag det fra en som har kvædet siden 3-års alderen. Det kræver øvelse. Guderne synger, man skal øve sig i 10.000 timer, før man bliver mester i et fag. Der er desværre intet andet at gøre end at komme i gang med at digte på livet løs, så du ikke skal stå i den samme uhåndterlige situation igen.
Fra Egil Skalle-Grimssøn



 

Henvendelse til Egil Skalle-Grimssøn,
I går da jeg sad ved siden af Tora, Erik den vises kone, kom min hånd til at strejfe hendes bryst. Jeg mærkede med det samme stærke følelser for hende og kunne ikke dy mig for at slæbe hende ud i stalden og voldtage hende. Jeg ved nu ikke, hvordan jeg skal tackle dette over for Erik den vise. Skal jeg indlede en affære eller blot forsøge at holde de sjofle tanker for mig selv?
Fra Torfin (normalt ‘den strenge’, men nu ‘den forelskede’)


Til Torfin den strenge
Jeg har tidligere tyet til et angreb med mit sværd. Her er nogle forslag, jeg har nedskrevet:

1. Du kan stikke det ind i Erik den Vises ryg, og derved lade det komme ud gennem maven.
2. Stå i baghold om hans ladedør og adskille hoved fra krop med en bredøkse.
3. Forgifte hans mjød til den næste aften med drikke.
4. Stik ham ned med en af dine mænds hugspyd, så du ikke selv bliver sigtet for noget.
5. Smadr hans kranie ind med en større sten, eventuelt skrevet på med magiske runer.
6. Bind ham fast til en stolpe og lad din hest sparke ham til døde.

Med risiko for at blive fredløs kan du også bortføre hende en vinter, hvor din ven er ude at voldtage nabokonen. Det vil jeg dog fraråde, da Erik den Vise har mange tropper, der vil støtte hans kamp. Skriv ellers et kvad til Tora for at vinde hende.
Fra Egil Skalle-Grimssøn



 

Til Egil Skalle-Grimssøn,
Du har på flere togter haft held til søs, og jeg ønsker at stævne ud fra Alftenæs, når der igen kommer bør. Det eneste mit skib mangler er et navn til dens galionsfigur. Hvilke nordiske navne vil bringe vind og guld med sig? Hun forestiller en lyshåret kvinde med store, bare bryster og en smal talje.
Brusende bølgers hilsen fra Gejr Ketilssøn


Til bølgernes kommende besøgende,
Et kvad har jeg digtet:

Havski føres an af
en broches norne, den
på himlens underliv
sejler med træs jætte 
nævn din figur som dis
lyngs rems på sindets grund
Sigrid sår-gæslinge
Hende kalder, vær spag                                                 

Jeg håber, du kan lide navnet. 
Vh den sortbrynede



 

Til modtageren Egil Skalle-Grimssøn,
Forleden ankom en munk til vores landsby. Han er begyndt at udbrede det kristne budskab, og kvinderne falder for hans charmerende talegaver. Han taler ikke engang i kvad. Vi er flere mænd, der har set os sure på hans indblanding i et velfungerende samfund, da han har nogle udlægninger, vi ikke kan følge i forhold til vores erhverv. Blandt andet fortæller han, at man ikke må slå ihjel og begære sin næstes hustru, to ting der går meget imod mine overbevisninger. Hvad er næste træk?
Fra Torgils Øgmundssøn


Svar til Torgils Øgmundssøn,
Jeg har endnu ikke oplevet dette såkaldte kristne budskab på egen krop, men foreslår at du følger dit hjerte og egen overbevisning. Det lyder grotesk, at en ny idé så hurtigt kan indtrænge en hel landsby, specielt når den går imod vores alles dagligdags interesser. Jeg synes helt klart, du skal svinge sværdet mod både mænd og kvinder og bekæmpe den nyankommne munk. Begge sværd for at sige det pænt.
Fra ESG



 

Til den sortbrynede,
Efter gentagne sejladser fra Island til Danmark, er jeg blevet søsyg. Det er meget ubehageligt, da jeg må ty til opkast over rælingen, og det sker aldrig når togterne går til Norge. Er det tanken om Danmark, der gør mig syg, eller er der noget mad, jeg skal spise inden en sejlads?
Fra ham med kindøl


Til dig med kindøl,
Så længe du selv fornemmer, at det er dit forhold til Danmark, den er gal med, så tror jeg, du skal undgå landet. Mit råd vil være, at du skal forsøge at uddelegere de togter, der går til DK, til en anden mand, og hvis det er fordi I sejler forbi de danske farvande, så vedlægger jeg en rejseguide, hvor du ser, hvordan du kan undgå disse. 

Fra Snefjeldsstrand på Island sejler du 300 km mod sydøst ↘
Fra Færøerne sejler du 105 km mod syd ↓
Fra Sydøerne (Hebriderne) sejler du endnu 160 km mod syd ↓
Fra Irlands nordligste punkt kan du enten sejle sydøst↘ eller sydvest↙ rundt om landet 
Efter nogle dage på havet vil du nå frem til Englands sydligste punkt

Her kan du nu vælge at tage på togt i England eller tage turen videre til Normandiet, der ligger endnu sydligere. 
God vind på dine rejser fremover!
Fra Egil



 

Til ham der forhåbentligt har svar på mine kvaler,
Tore Herse, min ellers så hjertevarme kammerat, var i forgårs i holmgang mod min broder. Forud for duellen havde min broder ved et uheld gjort Tore forlegen, da han efter Tores mening havde digtet et kvad, hvor Tore blev gjort til grin. Han nævnte for eksempel, at Tores sværd var lille, og at han ikke kunne finde ud af at håndtere det som en mand. Tore udfordrede straks broderen min til duel. Det endte tragisk, da Tore stak stiksværd direkte gennem maven på min broder. Situationen er nu den, at jeg er tvunget til at hævne min broder for at opretholde familiens ære. Problemet er dog, at jeg har Arenbjørn, søn af Tore, meget kær. Jeg vil næsten hellere ofre mig selv end at skulle dræbe ham. Hvad gør jeg for at opretholde min families ære, mens jeg samtidig har min egen samvittighed i behold?
Hilsen den fortvivlede Kolsven


Kære Kolsven,
Det har været et dilemma, der har ligget mig meget på sinde, da Arenbjørn er en af mine tætteste omend dog ikke en frænde som din broder. Jeg har derfor måttet tale med Bjørn Storbonde over et horn mjød, da han om nogen har kendt til og forårsaget blodhævn. 
Lad det svares i et kvad:

Dog det bringe sorg i 
visdoms bolig min
miste kær pils stamme
som Arenbjørn han ses
forpligtelse ved hævn 
over fosterbroder
altid vigtigst være
end Tore-arving leve

værst er at være på
Bors søns sengepartner
som frændeløs ene
da ingen ære ses
derfor må grenens sorg
slagte denne fælle 
af Kolsven som grå ørn
hædre vil landguden

Velsignelse fra din frænde, Egil



 

Til Egil,
Jeg skriver, fordi jeg er endt i en fortvivlelses afgrund. Forleden kom Torfin op til mig i beruset tilstand, og det endte i en voldtægt. De andre kvinder fortæller mig, at det er normal procedure, når man er blevet gift, men problemet er, at jeg ikke er gift med Torfin. Jeg føler mig krænket, da det egentligt har gjort mig mere blufærdig og uvillig imod min egen mands tilnærmelser.
Fortvivlelser, Tora (gift med Erik den Vise)


Kære Tora, 
Tag dig sammen. Sådan er vilkårene for alle kvinder.
Hilsen Egil



 

Godmorgen Egil,
Jeg har nogle problemer med at forstå tid, specielt at skelne mellem vinter og forår. Senest skete det, at jeg hejste sejlet mens isen stadig indrammede skibet. Hvordan lærer jeg at forstå tiden? Er der en form for lineær udvikling, der kan hjælpe på min uvidenhed?
Godnat fra Rørek Bjørgolfssøn


Goddag Rørek,
Jeg anerkender dit problem. Jeg har digtet et kvad, som du kan benytte dig af, når du bliver i tvivl om årstiden.

Føle du sygdoms ild
da er vårs efterkom
når træs barn forlader
er sidste udkald for
Ives ganger gliden
på bølges vej, dernæst
komme isens kronos
så vintergæks knæfald

Morgen og aften må du selv få styr på.
Fra Egil brevkasseindehaver



 

Halløj herfra,
Jeg står i en situation, som gør mig pinlig berørt. Jeg ved ikke, hvem jeg ellers kan henvende mig til for at få svar. Sagen er den, at mine fødder er fuldstændig hærgede efter mange vintres vandring og plyndring. De er blevet så ulækre, at jeg ikke længere tør at gå i seng med min kone af ren og skær frygt for, at hun vil gå fra mig. Fødderne er fyldt med vorter, knyster og ligtorne, neglene er gule og blå samt du kan næsten ikke finde et sted uden en vabel. Jeg er ellers en mand, der går meget op i min hygiejne, dog aner jeg ikke, hvordan jeg skal behandle mine fødder.
Jeg håber, du har viden inden for dette område og kan hjælpe mig.
Mvh ham der ikke længere kan danse let på tå


Til ham der bør danse kædedans igen,
Prøv nogle blødere sko og søg eventuelt en vølve, som vil kunne pleje dine fødder.
Engang bragede mine ligtorne derudaf, efter jeg havde vadet rundt i Norges våde føre i flere måneder. Jeg var tungt bevæbnet, og med al det guld oveni kunne jeg nærmest ikke træde op på havhesten, da vi igen vendte stavnen hjem mod Borg. Lad ingen se din smerte, men opsøg en vølve hurtigst muligt. Hun vil salve dine fødder i balsamico-olier og ridse runer med grannåle i dine fødder, hvorved de hurtigt vil hele. Så kan du igen gå i seng med din kone som en rigtig mand, noget man altid skal føle sig som.
Kh ESG



 

Hej Skalle-Grimssøn,
Forrige år blev jeg smidt af min hest, og siden da har jeg ikke turde sætte mig op på den igen. Det er problematisk, for min hærleder forlanger af os, at vi kan ride rundt til plyndringerne. Jeg har hørt at hypnose kan hjælpe, men ved ikke hvorhenne jeg kan opsøge dette?
Hilsen den hesteangste


Hej, den snart ikke så hesteangste,
Hypnose hos vølve har ved nogle af mine mænd tidligere vist sig at være en forfærdelig fejl, da det har forårsaget en hestelignende opførsel fra dem, med vrinsk i stedet for kampbrøl samt utilsigtede spark.

Jeg kvad et vers om dit problem:

Angst i ribbens fange
håndteres må ved tag
om storm-førers ganger
trods mørk drik adskiller
havilds gudinde med
ganger, de er samme
vær ikke guldfjendtlig
udgyd respekt ved slag

Sådan vil du komme af med din skræk ved blot at ændre din adfærd.
Hilsen den hårløse skalle