Tyrså (Þjórsá). Foto: Einar Guðsteinsson
Hjorts død og Tre saga-digte
Åen strømmer
i mørket
bruser i drømme
Mine brødre
vender sig
i søvne
Mit skjold er
mit værn
klippetungt
breder jeg det
over mig
Ser ind
i den sorte himmel
stjerner
stirrer tilbage
Falder jeg i søvn
angribes jeg
af ulve
de kaster sig ud
brusende skum
flår huden
af brystet
på min bror
de væver
en tyk tunge
mellem ribben
river hjertet
ud af ham
Engang
slog det
i vores mors
dybe indre
Nu slår hjertet
i os brødre
under knitrende
stjerner
Varme fra
heste
skjuler angsten
mine brødre
vender sig
De frosne strå
ramt af efterår
Morgenen lægger
en rød kappe
over åens bred
Spyddene
sprøjtes op
fra holmen
Mit ry
har hujet
en hel hær
sammen
Som den dog
frygter
os brødre!
Åen skvulper
mod stenene
som ulves poter
tripper over klipper
Vandets hvislen
hidser hestene
Mine brødre
bier på et tegn
Jeg vokser
ud i våbnene
væver mine årer
frem i sværdet
Hjelmen
låser sig om
kraniet
Brynjen
spændes
om brystet
Pile flyver
fra buerne
hos os brødre
Skarphvæsset sværd
skærer et ben af
med hurtigt sving
tarme vælder
ud på grønsværen
I vores iver
sender vi
fjender til Hel
Vi er en
trehovedet
trold
Da ophører verden
brat med at dreje
åens brusen standser
sværdenes susen tier
Et spyd skærer
min bror
midt igennem
Hjerteslaget
i hans bryst
blafrer
slukkes
så helt
Sejrsglæden
blot et tyndt snelag
Atter bliver vi
mænd
genkender
hinanden
på sorgen
udløst af vores
tapperhed
og dåd
af vores vildfarelser
vores ubeherskethed
Jeg lægger
min bror
på skjoldet
en ganske tynd
skal
Får lyst til
at hvælve mig
over ham
varme ham
se smil
tændes i kinder
Den der lever
videre
undgår mit blik
Efterårsvinde
hviner
ulve hyler
Mor står
i døren
spejder ud
over tunet
holder mandtal
over sine sønner
Et øjeblik
ved jeg ikke
hvem af os
der døde
Oversat af Erik Skyum-Nielsen
Tre saga-digte
Bergtora
Røglugten drev ind
i næse og mund
og din husbond bad til guder
som du troede han havde
glemt for længst
Da røgskyen trængte sig
ned i lungerne skød det
spørgsmål op i dit sind
hvorfor han tog dig med
i døden
Stolthed lagde dig
store ord i mund
Siden hvilede du hovedet
ved hans bryst og
klemte øjnene sammen
som en hædersmand
Halgerd på Laugarnes
Tavsheden så gammelkendt
som en uldtot i hånden
Forandringen ingen
formålsløst at
rage i runer
Tavsheden så besk at
den indesluttede alle
de kvinder der fulgte
De der forsøgte at
bryde den mærkede
kinden brænde af
skam
Digt om børn
Det er ikke Ole Lukøje der passer
Goebbelsbørnene mens giften
drager dem ned i den mørke høl
ingen rester af støv
på de dunbløde øjenlåg
Dog vil den hvide kalvehud
som beskytter de bevidstløse børn
ustandselig afføde spørgsmål
Ingen ved at den russiske kejsers
børn også hviler under blød hud
i en mørk birkeskov og derfor
aldrig bliver fundet
Nej heller ikke dér
optræder Ole
Men nok lille Tord Kåresøn
beskytteren af børn som ikke
har andre end ham
Oversat af Erik Skyum-Nielsen