

Kortprosaen rummer både novellens og digtets karakteristika. Den er skrevet i prosa, men mangler prosaens brede og forklarende stil og rummer lyrikkens koncentrerede udtryk. Som genre er den svær at fastlægge, da den også kan være essayistisk, dvs. reflekterende.
En genre er en gruppering af tekster, der har en række fællestræk af udtryksmæssig (sprog), formmæssig (fortælling) og kommunikationsmæssig (relation til læseren) art. Især inden for litterære teksttyper anvendes betegnelsen ’genre’.
Genren er en dynamisk ramme for forfatterens kunstneriske udfoldelse og læserens tilegnelse af teksten.
De litterære hovedgenrer er epik, lyrik og dramatik. Herudover betragtes essayet også som en litterær genre, da det ofte har en kunstnerisk udformning.
Kortprosateksten er en åben tekst. Den forklarer ikke sig selv, men overlader det i højere grad end normalt til læseren at finde forbindelser i tekstens forskellige beskrivelser.
Nina Kreutzmann Jørgensens Ti kortprosastykker kredser på forskellige måder om temaerne fra Laksdølernes saga. I det sjette stykke om Torgerd og Olav anvendes ubestemte pronominer som ’han’ og ’hun’, uden at de forklares nærmere. Der indgår elementer som en Subaru, et velpudset spejl og bomuld, samlet i Østen uden at sammenhængen er helt klar.
Fold teksten ud: Prøv at skabe sammenhæng mellem de enkelte indholdselementer i teksten ved at finde meningsdannende forbindelser.
I analysen af en kortprosatekst vil det være oplagt at være fokuseret på følgende:
Nanna Kathrine Brejnegaard: Kvinder skal overleve kvinder
Rikke Stokholm Johannesen og Mette Sterler Meyer: Egils brevkasse
Nina Kreutzmann-Jørgensen: Ti kortprosastykker
Tore Reenberg: AMK
Sørine Steenholdt: Independence
Skrevet af Henrik Poulsen