

Vardlokur er et digt, der er skrevet med udgangspunkt i Erik den Rødes saga, kapitel 4.
Hungersnød har ramt bygden i Sydgrønland, og nordboerne lider. Torkel på Herhjolfsnæs har indkaldt en spåkvinde, der ved heksekunst, den såkaldte sejd, vil kunne forudsige fremtiden. Hun har dog brug for hjælp af en kvinde i bygden.
Sejden var en religiøs proces i den nordiske hedenskab. Ved at øve sejd kunne udøveren se, hvad fremtiden ville bringe eller ramme folk med ulykke. Udøveren blev tilsyneladende bragt i en særlig trance gennem særlige kvad, som nogle kvinder fremsagde. Sejdkunsten var med andre ord knyttet til det kvindelige, selvom mænd også kunne udføre sejd.
Hør introduktion til Erik den Rødes saga.
Læs kapitlet igennem og genfortæl indholdet for hinanden.
Undersøg kapitlets tema om tro og overtro.
Vardlokur – eller på dansk Vordlukkerne – er navnet på den sejd, som Torbjørg skal udøve. Vordlukkerne (Varðlokur) betyder måske ‘Værnegærdet’ eller ‘Skæbneringen’. Vord (varð-) betyder enten ‘værne’, ‘omgærde’ eller ‘vorde’ (blive).
At læse Vardlokur er at begive sig ind i et fascinerende univers, hvor ikke alle elementer umiddelbart lader sig forklare. Digtet er stærkt associativt, hvilket også fremgår af dets typografiske opsætning.
Læs digtet – gerne langsomt og højt.
Hjælp hinanden med at oversætte alle verslinjer til dansk.
Beskriv digtets opbygning og typografiske opsætning.
Digtet er et sammenhængende og kompliceret metaforisk udtryk. Det blander naturskildringer, nedbrydningsprocesser, naturreligiøse og kristne forestillinger med mere.
Undersøg digtets slutning, hvor sejdkvinden i sin brudekjole er blevet bundet.
Sammenfat jeres iagttagelser og tanker i digtet og tag stilling til, hvordan det er inspireret af begivenheden i Erik den Rødes saga kapitel 4.
Digtet Vardlokur kan indgå i et tema om Kvinde, køn og identitet
Sagaerne skildrer stærke og enerådige mænd. Man kan nogle gange spørge, hvor kvinderne blev af? Det undersøger en række litterære tekster. Et af svarene er, at kvinde og køn ikke nødvendigvis hænger sammen.
Kristin Marja Baldursdóttir: Kvinderne i Egils saga
Nanna Kathrine Brejnegaard: Kvinder skal overleve kvinder
Inger Bråtveit: Vardlokur
Inger Edelfeldt: Förr i tiden i ruinen
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Gerdur Kristný: Tre sagadigte
Dy Plambeck: Skilsmisseskjorten
Digtet Vardlokukur kan også indgå i temaet Den altomfattende natur
Naturen sætter rammen for de dramatiske handlinger. Fjeldene, havet, dale og bakker er den topografi, som personerne forstår sig selv i. Det er deres råderum - og deres begrænsning. Fortællingernes grænse. Nogle af de litterære bidrag fokuserer på nærkontakten mellem menneske og natur.
Kristian Olsen aaju: I Thjodhildes øjne
Inger Bråtveit: Vardlokur
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Himmelland
Sørine Steenholdt: Independence