Norrøn litteratur

Sagaer

På oldislandsk betyder ’saga’ en fortælling. Som genrebetegnelse dækker den over den omfattende episke litteratur, der blev skrevet i middelalderen. Der er tale om flere undergenrer.

Litterære genrer

En genre er en gruppering af tekster, der har en række fællestræk af udtryksmæssig (sprog), formmæssig (fortælling) og kommunikationsmæssig (relation til læseren) art. Især inden for litterære teksttyper anvendes betegnelsen ’genre’.
Genren er en dynamisk ramme for forfatterens kunstneriske udfoldelse og læserens tilegnelse af teksten.
De litterære hovedgenrer er epik, lyrik og dramatik. Herudover betragtes essayet også som en litterær genre, da det ofte har en kunstnerisk udformning.

Islændingesagaer

Islændingesagaerne handler om frie islandske bønder i sagatiden, fra ca. 930-1030. Man begyndte at skrive islændingesagaer omkring 1200. De er skrevet af anonyme sagaskrivere.

Eksempler på kendte værker i denne genre: Njals saga, Ravnkels saga, Gunløg Slangetunges saga.

Kongesagaer

Kongesagaerne handler om konger, primært i Norge, men også i Danmark, i historisk tid (ca. 900-1100). Man begyndte at skrive kongesagaerne i 1100-tallet. I modsætning til de andre sagagenrer er de ikke skrevet af anonyme sagaskrivere.

Eksempler på kendte værker i denne genre: Heimskringla (om norske konger), Knytlingernes saga (om danske konger).

Oldtidssagaer

Oldtidssagaerne handler først og fremmest om sagnkonger og vikinger i Norden, selvom nogle af dem handler om germanske helte fra folkevandringstiden. De udspilles i perioden 400-900. De ældste oldtidssagaer blev skrevet i slutningen af 1100-tallet. På nær én saga er de skrevet af anonyme sagaskrivere.

Eksempler på kendte værker i denne genre: Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Rolf Krakes saga.

Riddersagaer

Gruppen af riddersagaer består både af oversættelser af bl.a. den oldfranske forfatter Chretien de Troyes værker, og originale islandske værker. Riddersagaerne foregår i sydligere dele af Europa, mange af dem udspilles i Britannien og er knyttet til kong Arthur og hans riddere. De foregår i perioden 400-900. De ældste oversættelser af ridderlitteratur til norrønt blev foretaget i første halvdel af 1200-tallet på foranledning af den norske konge.

Eksempler på kendte værker i denne genre: Tristan og Isoldes saga, Løveridderen.

Samtidssagaer

Samtidssagaerne handler om mennesker og begivenheder i Island i sagaskrivernes egen tid, fra slutningen af 1100-tallet til slutningen 1200-tallet. Flere af sagaerne er skrevet af navngivne sagaskrivere, som havde været vidne til og taget del i begivenhederne.

Eksempler på kendte værker i denne genre: Sturlungernes saga.

Sagaer om hellige mænd og kvinder

Sagagruppen består af oversættelser af kristne helgenbiografier og lidelsesberetninger (vitae og passiones). Disse værker havde en funktion inden for den katolske kirke, og man begyndte sandsynligvis at oversætte disse tekster relativt kort tid efter kristendommens indførelse.

Eksempler på værker i denne genre: Cecilies saga, Agathes saga, Klemens’ saga.

Anden prosa på oldislandsk

Sagaerne består primært af prosa, selvom mange af dem er prosimetriske, dvs. de består af en blanding af prosa og poesi. Der findes herudover en række andre prosaværker fra islandsk middelalder: Landnamsbogen (om koloniseringen af Island), Are den Frodes Islændingebog, Snorres Edda (om de nordiske guder og skjaldekunsten), og der findes lovsamlinger, afhandlinger om grammatik, astronomi, matematik, lægevidenskab, filosofi, annaler, genealogier, teologiske værker og prædikensamlinger. Middelalderens islændinge både oversatte eksisterende værker og producerede nye værker.

Poesi

Skjaldedigte

Skjaldedigtene er digtet af navngivne skjalde og tager udgangspunkt i begivenheder i historisk tid. De ældste skjaldedigte dateres traditionelt til 800-tallet. Digtene beskriver primært en situation eller en kamp og er som hovedregel ikke episk fortællende. Karakteristisk for skjaldedigtningen er dens unaturlige syntaks, de mange poetiske omskrivninger og alternative navne på guder, steder og ting.

Eksempler på kendte skjaldedigte: Sønnetabet (Egils saga kap. 79), Hovedløsen (Egils saga kap. 61).

Eddadigte

Eddadigtene er digtet af anonyme digtere. De handler om guder og sagnhelte, for eksempel Odin, Tor og Sigurd Favnersbane, i lighed med oldtidssagaerne. De stilistiske krav og den metriske form er simplere end skjaldedigtningen. Digtenes datering er usikker.

Eksempler på kendte eddadigte: Vølvens spådom, Den højes tale.

Rimer

I senmiddelalderens Island begyndte man at skrive lange episke digte, såkaldte rimer, ofte på baggrund af eksisterende sagaer. Rimerne har kun i meget begrænset omfang været oversat til andre sprog og læst uden for Island.

Skrevet af Annette Lassen