Laksdølernes saga

Antagelig skrevet mellem 1230 og 1260.

Sagaen følger en slægt gennem flere generationer fra den første landnamstid (slutningen af 800-tallet) til tiden efter kristendommens indførelse (år 1000). Handlingen foregår i det vestlige Island omkring Laksåen nord for Reykjavík.

Som en af de absolut få sagaer har Laksdølernes saga en række kvinder i centrum. Især Gudrun, Usvivers datter, er en karakterfast kvinde, der bliver gift med fire mænd. Den første lader hun sig skille fra, de øvrige dør på forskellige måder

Olav, som er far til Kjartan, som Gudrun måske elsker højest, er søn af Høskuld og trællen Melkorka, som er hans frille. Melkorka er en anden af sagaens stærke kvinder, der af stolthed tier om sin oprindelse som datter af den irske konge. Olav, der er gift med Torgerd, datter af Egil Skalle-Grimssøn, tager sin bror Torlejks søn Bolle som fostersøn. Han afslutter dermed en konflikt mellem de to brødre. Olav og Torgerd har selv sønnen Kjartan. Kjartan og Bolle vokser op som forsterbrødre i gensidig respekt, venskab og kærlighed.

Den centrale konflikt i sagaen er dog trekantsdramaet mellem Kjartan og Bolle og Gudrun.

Kjartan og Gudrun elsker hinanden, men Gudrun vil ikke love at vente tre år på ham, da han vælger at tage til Norge sammen med Bolle. I Norge optages Kjartan i den norske kong Olav Trygvarssons hird, får et nært forhold til kongens søster og vinder stor hæder.  Kjartan tilbageholdes som gidsel af den norske konge, indtil kristendommen er indført i Island. Bolle tager tilbage til Island og frier til Gudrun, som giver ham sit ja efter pres fra Usviver, hendes far. Så vender Kjartan hjem. Det fører til en lang række hævnakter.

Typisk for sagaens episke struktur får man inden hovedkonflikten skildringer af en lang række konflikter, der har større eller mindre tilknytning til hovedkonflikten. Karakterer præsenteres, og delkonflikter udfoldes.