Sælingsdalstunge (Sælingsdalstunga). Foto: Einar Guðsteinsson
Ti kortprosastykker
Den smukke kvinde
Den lille by snakker. Omkranset. Der bor en kvinde alle kan lide. Hun er den smukkeste i byen. Hun dufter af lyngen i juli måned. I en anden by, er der også nogen der snakker. Der bor en mand, alle kan lide. Han er den mest bredskuldrede i byen. Han dufter af havet på en blæsende septembernat. De bygger en bro fra den ene by til den anden. Kontrastangreb. Hun har bollet med alle mændene i den lille by. De mødes på halvvejen. Jo, han dufter af havet på en blæsende septembernat. Det er fint, tænker hun. Ham tager jeg
Forliset
Nordenvinden er konstant, sikker og kold. Vinden fra syd er utilregnelig, kynisk og varm.
Nord er nord og syd er syd.
Alt midtimellem er en balancegang mellem liv og død. Bølgernes fråde spytter dig i ansigtet. Du holder fast i roret. Kahytten er lavet af træ, bøjelig og levende. I stormen, ubeboelig og for svag. Du kan kravle derind hvis du har givet op.
Det blæser fra syd
Du smider alt over bord. Ingen hjælp når vinden pludselig vender en anelse mod øst, der hvor Solen ellers stiger og giver lys.
Fråden fra bølgerne er blevet til skrig. For larmende og for voldsom for den frie ravn at lege i.
Kan du ikke balancere mellem nord og syd, dør du.
Havets dønninger ruller, efter stormen. Ravnene flyver lavt igen.
Han var ikke nogen helt
I hvilken forstand?
Han var ikke nogen helt.
På Tinder skete der et match, som der jo gør, også selvom man ikke er en helt.
Han var ikke nogen helt.
Han tog til takke og til byen.
Han var ikke nogen helt.
Han giftede sig.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han var ikke nogen helt.
Han gav en lussing.
Han var ikke nogen helt.
Han mistede helt halvdelen.
Han var ikke nogen helt.
Mor og datter
Jeg styrer dig med min omsorg. Jeg styrer dig med min gråd. Jeg styrer dig med mine øjne. Jeg styrer dig med min krop. Jeg styrer dig med min vrede. Jeg styrer dig i mit hus. Jeg styrer dig i min glæde. Jeg styrer dig. Du styrer mig med din omsorg. Du styrer mig med din gråd. Du styrer mig med dine øjne. Du styrer mig med din krop. Du styrer mig med din vrede. Du styrer mig i mit hus. Du styrer mig i din glæde. Du styrer mig.
Hvem klipper? Hvem har den skarpeste saks? Kan man bide en navlestreng over?
Han skal bruge værktøj, for man må ikke bide.
Han klipper den forsigtigt over, navlestrengen, og griber hende i faldet
Hun føder ham en søn
Skilsmissen
Han skulle finde sin iPhone og brugte hendes for at lede efter sin. På displayet er en Messenger besked tikket ind. Den er fra hans bedste ven til hende. Det er hjerter, tre stykker. Efterfulgt af en besked, hvor der står: ”Jeg elsker dig”. Udenfor kører bilerne med mennesker i. Nogen er på vej på arbejde, nogen skal aflevere ildelugtende skrigende unger, nogen alene, nogen med halsbetændelse og nogen med deres eneste ene. Findes den eneste ene? Vulkaner skriger og går i udbrud og kan slette byer med lava. Hun glemte at slette sin besked. Han glemte sin iPhone
Torgerd og Olav
Det er der den ligger begravet. Populariteten, magten til at blive set på, med de rigtiges øjne. Forklædt alfahan i mærketøj. Næste år ubrugelig. Lige nu slår hun til, fordi han bor der hvor han bor, og fordi hans far kører med Mærsk logo på sin Subaru. Det er i hvert fald det hendes far har fortalt. Hun kigger sig i spejlet ude i entreen, hvor det velpudsede spejl, pudset af hendes mor, står knivskarpt. Der er vat man kan proppe i ørerne så man ikke kan høre noget. Bomuld, samlet i Østen af de upopulære. Kemiinficeret af magten i Vesten. Vat. Der er et filter på Instagram der hedder Moon, der gør at du ikke kan se farver. Hun ved det godt, hende dér. Hun vælger ham alligevel
Trekanten
Hun sidder i matematiktimen og filosoferer over spidsvinklede trekanter. Læreren kommer fra Danmark og har lyst hår. Hans hænder er pæne og han ligner en der bruger håndcreme. Gardinerne i lokalet blafrer af rastløshed. Snestormen har nulstillet al kørsel udenfor og de spidsvinklede trekanter bliver mere spidse. Hun har lige forladt ham den grønlandske fyr. Nu står ham den kloge dansker og ser så pæn ud. Den spidsvinklede trekant har ingen historie om kulturforskelle og ødelagte hjerter. Den spidsviklede trekant er kun spidsvinklet så længe alle vinkler er under 90 grader, det er dens historier. Nå ja, så var der noget med en græker et sted. Den rene danske lærer sender hende blikket. Stormen lægger sig og trafikken kører igen
Tro
I Nuuk står Hans Egede på toppen af et meget lille fjeld og kigger ud over Kolonihavnen. Vor Frelser kirke er rød. Rød i hovedet. Rød som politikeren der tror på rød. Rød kjole på kvinden der tror på kærligheden. Rødt chok. Rød sløjfe i håret på den lille pige der tror på mor og far. Røde kors der tror på hjælpen. Den røde russer. Røde kinder, på hende der tror, at han er den eneste ene. Rødt blod på den hvide sne i Nuuk om vinteren, der, hvor det sidste skud blev affyret, der, hvor den sidste Inuit troede han vidste. Han skulle tro om igen.
Vold
Hun sidder på sin Hästen seng svøbt ind i lagnet. Rummet hiver efter vejret. Væggene kaster lyden fra slaget på kinden frem og tilbage som ekko.
Huset står
Hun går i bad. Synger en lille sang om frihed
Den næste i rækken banker på døren. I hånden har han en pakke med.
Slaraffenland findes ikke. Tivoli er bygget af mænd der banker på døre. En cirkusartist piskes, også i dag.
Hun lukker ham ind og åbner hans pakke. Det er et nyt lagen til Hästen sengen.
Ød
LGBT Løgnen Giver Bekendelsens Tid
LGBT Livet Griber Brat Troen
LGBT Læreren Graver Bagved Teksten
LGBT Lille Græder Baby Tårer
LGBT What ever! Hun gør hvad hun vil; Legende Grublende Beklædt og Trængende, som
sig selv