Sælingsdalstunge (Sælingsdalstunga). Foto: Einar Guðsteinsson
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Relaterede antologitekster
Relaterede sagatekster
Ti kortprosastykker er bygget over udvalgte afsnit fra Laksdølernes saga. Af hensyn til tekstomfanget og overblikket er det en god idé, at arbejdet med sagaerne og kortprosastykkerne deles i grupper.
Kapitel 24 handler om, hvordan Olav indtager sin nye gård Hjordeholt og siden effektivt gør op med den tidligere ejer Raps gengangeri.
Kapitel 34-35 skildrer genvordighederne mellem Torvald og Gudrun. Torvald har stukket hende en lussing, og Tord foreslår Gudrun, at hun syer en skjorte med dyb udskæring til Torvald. En dyb udskæring, hvor man kan se mandens brystvorter, er nemlig skilsmissegrund. Det er det også, når Tords hustru Ød går i mandebukser med skridtkile. Herefter kan Gudrun og Tord blive gift. Men Tord dør, da han stævner Kodkel, fordi han hærger i det område Ingun (Tords mor) bor. Kodkel hævner det, og gennem en sejd rejser han en storm på havet, hvorunder Tord og hele besætningen drukner.
Kapitel 42-43 skildrer forholdet mellem Gudrun og de to fosterbrødre Kjartan og Bolle, sønner af Olav. Gudrun, der nu er enke, er forelsket i Kjartan, der opholder sig i Norge hos kongen. Bolle udnytter muligheden og frier til Gudrun. Den norske konge forudser en tung skæbne for Kjartan og hans slægt. I det foregående kapitel 39 fortælles om Bolles og Kjartans venskab og om Kjartans hyppige besøg hos Gudrun i Løgerne.
Kapitel 55-56 beskriver angrebet og drabet på Bolle, der opholder sig i en sæterhytte sammen med Gudrun. Vinteren efter føder Gudrun deres søn og giver ham navnet Bolle.
Laksdølernes saga kapitel 24, 34-35, 39, 42-43, 55-56
Hør introduktion til Laksdølernes saga
Læs kapitlerne 24, 34-35, 39 og 42-43 og 55-56 igennem i grupper og genfortæl indholdet for hinanden.
Kapitel 24
Olav, søn af Høskuld, er den gennemgående karakter i kapitlet.
- Karakteriser ham som bonde, ægtemand og søn.
- Hvad er årsagen til, at Rap går igen på Olavs nye gård?
Kapitel 34-35
Gudrun, datter af Usviver, er den gennemgående karakter i kapitlerne.
- Karakteriser Gudrun med udgangspunkt i de betingelser, Usviver stiller til ægteskabet mellem hende og Torvald, og til den måde, hun opfører sig på i ægteskabet med Torvald.
- Gør rede for hvorledes de to skilsmisser kommer i stand. Hvad er Gudruns rolle heri? Hvad er Tords videre skæbne?
Kapitel 39, 42-43
Trekantsdramaet mellem Gudrun og Kjartan og Bolle, der begge elsker hende, tager form.
- Sammenhold Olavs forudanelser om Kjartans skæbne (kapitel 39) med den norske konges (kapitel 43). Hvorfor er de bekymrede?
- Hvilke interesser er i spil, da Bolle i Kjartans fravær tilbyder ægteskab med Gudrun? Hvad mener slægterne?
- Diskuter Gudruns, Bolles og Kjartans adfærd i den voksende konflikt.
Laksdølernes saga kapitel 55-56
- Undersøg, hvor Halvor og hans mænd forbereder sig på angrebet. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger tager de?
- Hvordan forbereder Bolle sig? Hvad forventer han?
- Find eksempler på sagastil i beskrivelsen af selve kampen.
- Undersøg, hvordan Gudrun reagerer på drabet af sin mand. Prøv at begrunde hendes adfærd.
- På hvilken måde har drabet lagt kim til en ny konflikt?
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Læs de enkelte tekststykker igennem.
- Gør rede for, hvad de handler om. Hvilke situationer, tilstande eller tanker beskriver de?
- Giv en karakteristik af hvert enkelt kortprosastykke. Tag bl.a. stilling til tekstens opbygning, sprog og ortografi (fx mange sætninger mangler et punktum til sidst).
- Vurder, hvilke motiver fra sagakapitlerne, de hver især behandler. Undersøg hvem de forskellige pronominer (’du’, ’hun’, ’han’ osv.) henviser til.
Genlæs Torgerd og Olav (plenum)
Teksten bearbejder motiver fra Laksdølernes saga, kapitel 24.
- Undersøg hvordan gennem sprog, form og indhold.
Genlæs Han var ikke nogen helt, Vold og Ød (gruppe)
De tre tekster bearbejder på forskellige måder motiver fra Laksdølernes saga, kapitel 34-35.
-
Undersøg hvordan gennem sprog, form og indhold.
Genlæs Den smukke kvinde, Skilsmissen og Trekanten (gruppe)
De tre tekster bearbejder på forskellige måder motiver fra Laksdølernes saga, kapitel 39.
- Undersøg hvordan gennem sprog, form og indhold.
Genlæs Skilsmissen og Tro (gruppe)
De to tekster bearbejder på forskellige måder motiver fra Laksdølernes saga, kapitel 42-43.
- Undersøg hvordan gennem sprog, form og indhold.
Genlæs Mor og datter (plenum)
Teksten bearbejder på forskellige måder motiver fra Laksdølernes saga, kapitel 55-56.
- Undersøg hvordan gennem sprog, form og indhold.
Sammenfat gruppernes arbejder:
- Hvilke former for adaptation er der tale om?
- Hvilke nye perspektiver kaster Ti kortprosastykker på sagastoffet?
Temalæsning 1
Ti kortprosastykker kan indgå i et tema om Kvinde, køn og identitet.
Sagaerne skildrer stærke og enerådige mænd. Man kan nogle gange spørge, hvor kvinderne blev af? Det undersøger en række litterære tekster. Et af svarene er, at kvinde og køn ikke nødvendigvis hænger sammen.
Kristin Marja Baldursdóttir: Kvinderne i Egils saga
Nanna Kathrine Brejnegaard: Kvinder skal overleve kvinder
Inger Bråtveit: Vardlokur
Inger Edelfeldt: Förr i tiden i ruinen
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Gerdur Kristný: Tre sagadigte
Dy Plambeck: Skilsmisseskjorten
Temalæsning 2
Ti kortprosastykker kan også indgå i et tema om Kærlighedens vilkår.
Kærligheden mellem to mennesker sættes på prøve, når der kommer en tredje eller noget tredje imellem. Jalousien og hadet kan være dræbende. Tilgivelse og generøsitet kan genskabe kærligheden.
Kristian Olsen aaju: Thjodhilde
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Himmelland