Teltenæs (Teltenes). Foto: Einar Guðsteinsson

Harald Voetmann: Nyfældet dødning

Relaterede antologitekster
Relaterede sagatekster

Nyfældet dødning er et digt om at dø. Om kroppens forfald og erindringen om levet liv. Digtet tager udgangspunkt i kapitel 88 fra Egils saga.

Egil er gammel og udslidt. Han har mistet sine sanser og er blevet genstand for latter hos pigerne. Alligevel ønsker han at drage med sin svigersøn til Altinget for en sidste gang

Egils saga kapitel 88

Hør introduktionen til Egils saga.

Læs kapitlet igennem og genfortæl indholdet for hinanden.

Beskriv de tre løsvers, som Egil fremsiger.

  • Hvordan opfatter han sig selv? Sammenlign hans tanker om hans evner før og nu.
  • Find eksempler på typiske træk ved skjaldedigtningen.

Undersøg Egils sidste ønske om at drage til Altinget.

  • Hvilket motiv ligger der bag hans ønske? Hvad vil han påvise ved at kaste sin kongeløn ud fra Lovbjerget?
  • Hvorfor forhindrer Grim og Tordis ham i at gøre det?
  • Hvad siger det om Egil, at han vælger at begrave sin kongeløn – sammen med to trælle?

Harald Voetmann: Nyfældet dødning

  • Gør rede for – afsnit for afsnit – hvad digtet skildrer.
  • Find eksempler på billedsprog og rim, der ligner skjaldedigtningen.
  • Undersøg og diskuter, hvordan digtet skildrer liv og død gennem Egils tilstand.

Træk linjer til Egils saga, kapitel 88.

  • På hvilke måder gentager og fornyer digtet sagakapitlets indhold?

Temalæsning

Novellen Nyfældet dødning kan indgå i temaet Døden skal have en årsag.

Døden kommer helt af sig selv. Kroppen degenerer og går i stå. Men døden kan også komme før tiden. Hævn, jalousi og mistro kan forårsage drab og tidlig død. I sagaerne dør mange. Det undersøger flere af de litterære bidrag nærmere.

Christian Dorph: Gunnars drøm
Gerdur Kristný: Hjorts død
Christine Roj: Filtengel
Harald Voetmann: Nyfældet dødning
Charlotte Weitze: Gudrun